Talentfiskeri – Vi ved at de er derude, men de bider ikke på krogen 🎣
Vi er i en tid, hvor virksomhederne skal kæmpe lidt med at tiltrække og ansætte de rigtige kandidater, når behovet for flere medarbejdere stiger.
Udfordringerne kan være:
- De når ikke ud til nok i målgruppen, som resulterer i få kvalificerede ansøgere. Hvad enten man poster jobopslaget det ene eller andet sted, så er disse posts styret af algoritmer, delinger m.m og/eller at kandidaterne selv er opsøgende på diverse jobsites.
- Der er rift om medarbejdere og det giver ofte flere tilbud til kandidaterne. Er virksomheden ikke hurtig på aftrækkeren, kan de miste kandidater som er nået at komme i proces andetsteds.
- I mange jobannoncer er der for meget fokus på krav/forventninger til erfaring og kompetencer. I disse tider handler det om at TILTRÆKKE kandidater og at rekruttere unbiased. Som en klog mand fra USA (Herb Kelleher) engang sagde “You don´t hire for skills, you hire for attitude. You can always teach skills”. Et godt CV er sjældent nok til at udfylde en rolle og bidrage til en god kultur i virksomhederne.
What to do:
I skal først og fremmest finde det MENNESKE som har de rigtige personlige egenskaber og så de kompetencer som rollen kræver. Dét er opskriften på en succesfuld rekruttering.
For rigtig mange virksomheder, kan det at købe sig til rekrutteringshjælp, i første omgang føles som en stor udskrivning – det forstår jeg.
Men det har virkelig fordele. Dels er der rådgivningen og sparringen omkring mulige kandidater, men det har rigtig stor indflydelse, at rekrutteringskonsulenten er ”ambassadør” for virksomhederne og har bedre mulighed for, at fortælle kandidaterne om alle de gode ting den nye arbejdsplads har at tilbyde.
Dette er muligt, fordi jeg rækker ud til potentielle kandidater og kommer i dialog med dem, inden de ved om de vil søge stillingen. Tiltrækning af kandidater er vigtigt i disse tider, og det kan være svært at få det hele med, i en jobannonce på nettet.
Ser man på antallet af timer som en (god) rekrutteringsproces tager, så løber det også hurtigt op, såfremt en intern klarer opgaven.
Og… den interne medarbejder har givetvis allerede rigeligt opgaver til sin 37 timers arbejdsuge og det kan det resultere i bl.a fejlrekruttering og dårlige oplevelser for kandidater med virksomheden.
Sidstnævnte er der ugentlige opslag om på f.eks LinkedIn og det taler sit tydelige sprog. Dårlig omtale er ikke bedre end ingen omtale 😅
Jeg vil ikke undlade at nævne, at der for nylig har været flere artikler, som omhandler stigende arbejdspres hos nuværende medarbejdere, da virksomhederne mangler arbejdskraft og i nogle tilfælde ses det, at de ansatte har alt for mange kasketter på, og skal dække ind for de manglende hænder. Se bare flyvelederne i lufthavnene herhjemme 🚀
Behøver jeg at nævne alle fordelene ved, at lade mig stå for jeres rekrutteringer?
Hvis ja – så vil jeg rigtig gerne tale med jer og finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe jer. Jeg er til at tale med (for jeg elsker at tale med mennesker) og sammen finder vi den løsning som passer til jeres virksomhed – på alle parametre.


