Er du blevet komplet vanvittig, kammerat”?
Har du også engang kastet dig ud i noget og tænkt: ”Er du blevet komplet vanvittig, kammerat”? 🤠
Efter at have været ansat som rekrutteringskonsulent, i en tid hvor Covid-19 satte sit præg på arbejdsmarkedet og den efterfølgende tid, hvor markedet blev (og er) brandvarmt og efterspørgslen på medarbejdere eksploderede, har jeg lært en del om ”i medgang og i modgang”.
Da min ansættelse skulle ophøre, skulle jeg træffe et valg.
Jeg vidste at jeg har fundet min rette hylde,- men var velvidende om, at den ikke passer ind på enhver reol.
Jeg brugte en del tid på kaffemøder/samtaler hist og her, og blev hurtigt klar over, at jeg måtte starte selv – for fortsat at leve op til mine egne værdier i rekrutteringsøjemed.
Hvad mener jeg så egentlig med det?🤔
· Min målgruppe er ikke branchespecifik. Jeg matcher mennesker og virksomheder – et CV fortæller kun om kompetencer.. Dem har man givetvis, hvis man har en relevant uddannelse og/eller erfaring med et erhverv. Det er så vigtigt at MENNESKET passer ind i teamet og kulturen.
· At have tid til opfølgning på hver eneste opgave – at være bindeled mellem kandidat og virksomhed kræver ihærdig opfølgning mod begge parter. Det giver færre opgaver, men større fokus på hver opgave.
· Prisen på en rekruttering. For mange virksomheder er det en stor udskrivning og det gør at nogle forsøger selv. Rekruttering er et samarbejde og jeg prissætter ud fra omfanget af mit bidrag – ikke hvad kunden har tænkt sig at give medarbejderen i løn. Det er for mig uvedkommende i prissætningen.
· Normalt præsenterer rekrutteringsvirksomheder x antal kandidater (normalt 3), og så kan virksomheden vælge 1 af dem. Jeg vil gerne præsentere x antal kandidater – indtil den rette er fundet. Om det er 3 eller 10, gør ingen forskel for mig. Slutresultatet er det vigtigste.
Når jeg rekrutterer, hjælper jeg en kunde med en opgave, som de selv har svært ved at finde tiden til eller ikke er lykkedes med tidligere.
I et marked hvor ledigheden er på sit laveste, kan kandidaterne være svære at finde, hvis man ikke leder, men ”kun” annoncerer jobbet.
Når jeg leder efter kvalificerede kandidater og prikker til dem, får jeg muligheden for at friste dem, med f.eks at hjælpe dem til næste niveau i deres karriere eller måske ansættelse på en arbejdsplads, som giver dem bedre muligheder for work-life balance, lønhop, mere uddannelse etc.
Det er da mega meget WIN-WIN 🥳
Har du gjort noget bukserystende, som endte med at gøre dig glad? Fortæl gerne om det 👇
Det behøver slet ikke at handle om at gå selvstændig – man kan jo tage mange forskellige spring i arbejdslivet 🤸♀️
